Lysere udsigter for tysk økonomi
Tyske erhvervs- og finansfolk ser meget lysere på fremtiden end for blot en måned siden, viser en undersøgelse udført at det tyske ZEW institut, der holder øje med stemningen i erhvervslivet.
Det månedlige index steg fra minus 15,7 i november til plus 6,9 i december.
Det er langt bedre, end økonomer og iagttagere havde ventet. De regnede med en fortsat negativ forventning til fremtiden blandt erhvervsfolkene.
Det er første gang siden maj, at ZEW-indekset over stemningen i tysk erhvervsliv er i positiv.
- Finansmarkederne venter en stabilisering i den økonomiske aktivitet i midten af 2013, selv om økonomien er kølet noget ned i de seneste måneder. En recession i tysk økonomi ventes ikke, siger Wolfgang Franz, der leder ZEW-instituttet.
Han føjer til, at en forudsætning for, at det igen kommer til at gå fremad næste år, er, at krisen i sydeuropæiske eurolande ikke forværres.
ZEW tror, at en af årsagerne til, at tysk erhvervsliv igen ser positivt på fremtiden, er, at det tilsyneladende går bedre i USA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned