Macron anerkender ikke Ruslands annektering af Krim
Frankrig anerkender ikke Ruslands "annektering" af Krim. Forhandlinger skal fortsætte, siger Macron.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, afviser ifølge Reuters amerikanske antydninger om, at krisen i Ukraine kan løses uden for Minsk-aftalen.
Han siger, at det vil være utroværdigt, og at det vil være en fejltagelse at begynde forfra på forhandlingerne.
Den franske leder siger samtidig, at Frankrig afviser at anerkende Ruslands "annektering" af den ukrainske halvø Krim.
- Frankrig støtter Ukraines suverænitet med dets anerkendte grænser, siger Macron i en erklæring efter drøftelser med Ukraines præsident, Petro Porosjenko, i Paris.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, besøgte lørdag Krim, som Rusland annekterede i 2014. Ukraine fordømte Putins rejse til halvøerne som en krænkelse af dets territorium.
EU forlængede i sidste uge økonomiske sanktioner mod Rusland som følge af dets mangel på implementering af Minsk-aftalen.
Beslutningen var ventet. Dermed forlængede EU's tungeste sanktioner mod Rusland endnu engang. Denne gang frem til december.
Sanktionerne har siden juli 2014 været rettet mod vigtige samfundsøkonomiske sektorer i Rusland. De rammer både Ruslands energi-, forsvars- og finanssektor.
De blev indført kort efter nedskydningen af det malaysiske MH17-fly over det østlige Ukraine 17. juli 2014. 198 mennesker blev dræbt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet