Macron: Bemærkning om hjernedødt Nato var et wake-up call
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og den franske præsident, Emmanuel Macron, holdt torsdag pressemøde i Paris forud for et Nato-topmøde. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Emmanuel Macron efterlyser før Nato-topmøde hjælp fra allierede i kampen mod ekstremistiske grupper.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, forsvarer, at han for nylig erklærede det internationale Nato-samarbejde for "hjernedødt".
Det siger han på et fælles pressemøde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, inden et forestående Nato-topmøde i begyndelsen af december.
Præsident Macron understreger, at han står ved sin bemærkning. Han mener, at Nato-landene strategisk ikke længere samarbejder ordentligt.
- Jeg står fuldstændig ved at have fremhævet de her uklarheder. Jeg mener, at det var uansvarligt af os at blive ved med at snakke om økonomiske og tekniske emner, når vi tænker på, hvad vi står over for.
- Et wake-up call var nødvendigt, lyder det fra præsidenten.
Macrons kommentar blev afvist som "drastisk" af Tysklands forbundskansler, Angela Merkel. Også USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har fastholdt, at Nato-samarbejdet er "yderst vigtigt".
På torsdagens pressemøde opfordrer efterlyser Macron i øvrigt mere samarbejde i Sahel-regionen i det vestlige Afrika.
Her leder Frankrig an i et opgør mod ekstremistiske grupper.
- Jeg vil gerne have en diskussion mellem de allierede om en konkret indsats i kampen mod terrorisme i Sahel og Mellemøsten, siger Macron.
Forsvarsalliancen Nato blev oprettet i 1949 og består af 29 medlemslande.
Nato holder topmøde i London fra 3. til 4. december.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned