Macron har ikke længere symptomer på covid-19
Billedet af en udmattet Emmanuel Macron, mens han endnu havde symptomer på covid-19, blev lagt ud på de sociale medier. Foto: @emmanuelmacron/Reuters
@emmanuelmacron/Reuters
Den franske præsident afslutter en uges selvisolation efter at være coronasmittet.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ikke længere symptomer på covid-19, oplyser hans kontor i Elysee-palæet juleaftensdag.
Macron har været i selvisolation, siden han for en uge siden testede positiv for coronavirus.
Macron "viser ikke nogen symptomer på dette stadie".
- Isolationen af præsidenten kan derfor afsluttes efter syv dage, lyder det.
Elysee-palæet har tidligere fortalt, at Macron undervejs har kunnet tage sig af sine daglige pligter som præsident, og det vil han også gøre i de kommende dage.
Billeder af den 43-årige Macron har vist, at han tydeligvis var udmattet af covid-19. Men en bedring satte ind onsdag.
De franske myndigheder er bekymret for, hvad der sker i julen med coronasmitten. Landet har oplevet en voldsom genopblussen i pandemien i løbet af efteråret, og antallet af døde med covid-19 har næsten nået 62.000.
Sent onsdag blev der meldt om yderligere 15.000 nye smittede med covid-19 i forhold til dagen før. Yderligere 278 var døde.
Frankrig regner med at vaccinere den første person mod covid-19 søndag. Det sker samtidig med, at det øvrige EU tager en vaccine fra BioNTech og Pfizer i brug.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned