Macron holder løfte med 214 kvinder og 214 mænd til valg
- Vores mål er at få absolut flertal i Nationalforsamlingen, siger partisekretær i Macrons parti, En Marche! Foto: /ritzau/AP/Eric Feferberg
/ritzau/AP/Eric Feferberg
Den kommende præsident har holdt to af sine løfter til det franske valg til Nationalforsamlingen i juni.
Emmanuel Macrons parti, "La Republique en Marche", præsenterer 428 navne på kandidater til det franske valg i næste måned.
Der er præcis lige mange kvinder og mænd blandt kandidaterne, og han har også opfyldt et andet løfte: Halvdelen har ingen politisk fortid.
- Alle har erklæret, at de har ren straffeattest, siger partisekretær, Richard Ferrand, ifølge avisen Libération.
Partiet har aldrig tidligere deltaget ved et valg. Det blev dannet af Macron i april 2016, da den kommende præsident besluttede at forlade Socialistpartiet og gå egne veje.
Macron vandt en sikker sejr ved søndagens præsidentvalg i Frankrig. Han fik to af tre stemmer. Højrenationale Marine Le Pen fik hver tredje.
Vinderens unge parti mangler fortsat at præsentere de sidste kandidater til de 577 valgkredse i Frankrig.
- Vores mål er at få absolut flertal i Nationalforsamlingen, siger partisekretæren.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker