Macron irettesætter teenager: Kald mig præsident eller monsieur
En video med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der stopper og taler til en teenager, som kaldte "Manu", er gået viralt. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Nogle roser præsidenten for at kræve respekt, mens andre kritiserer præsidenten for at være arrogant.
En video med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der stopper og taler til en teenager, som kaldte ham "Manu", er gået viralt på de sociale medier.
Den franske præsident blev filmet, da han går rundt i en folkemængde og giver håndtryk. Han stopper op, da en teenager tiltaler ham med ordene, "hvordan går det, Manu?"
- Kald mig "Republikkens præsident" eller "monsieur", siger han til drengen, som har brugt en forkortet udgave af præsidentens fornavn.
Emmanuel Macron tilføjer så:
- Den dag, hvor du ønsker at begynde en revolution, så få en eksamen og lær at klare dig selv først. OK? Så kan du begynde at lære andre noget.
Ordvekslingen fandt sted mandag ved en ceremoni til minde om Charles De Gaulles historiske appel til befolkningen om at yde væbnet modstand mod nazisternes tyranni i forbindelse med Anden Verdenskrig.
Macron delte videooptagelsen via det sociale medie Twitter, hvilket affødte en lang række reaktioner tirsdag.
Nogle roser præsidenten for at kræve respekt, mens andre kritiserer ham for at være arrogant.
Macron stillede op til en række selfies sammen med børn og unge, der deltog i mandagens ceremoni ved Mont Valerien mindesmærket i Suresnes uden for Paris.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde