Macron kalder forslag fra Putin om forhandlinger et første skridt
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sammen med sin franske modpart, Emmanuel Macron, der lørdag besøgte Ukraine. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Putin forsøger at købe mere tid, siger Frankrigs Macron om russisk forslag om nye forhandlinger med Ukraine.
Vladimir Putins forslag om direkte forhandlinger mellem Rusland og Ukraine er et "første skridt". Men det er ikke nok.
Sådan lyder meldingen fra Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, ifølge AFP.
Sammen med en række vestlige lande i den såkaldte koalition af villige - herunder Frankrig - har Ukraine i weekenden foreslået en våbenhvile på 30 dage.
Det har den russiske præsident ikke sagt ja til.
I stedet sagde han natten til søndag, at han ønsker direkte forhandlinger med Ukraine. Han tilføjede, at han ikke vil udelukke, at man under de drøftelser kan blive enige om en våbenhvile.
Macron mener, at Putin forsøger at trække tiden. Han "leder efter en udvej, men vil stadig gerne købe tid", siger den franske præsident søndag morgen ved sin ankomst til togstationen i den polske by Przemysl.
Lørdag besøgte Macron Ukraines hovedstad, Kyiv, sammen med ledere fra Tyskland, Polen og Storbritannien.
Også USA's præsident, Donald Trump, har søndag udtalt sig om krigen i Ukraine.
På sit sociale medie, Truth Social, skriver han, at der "potentielt er tale om en stor dag for Rusland og Ukraine".
Han nævner ikke Putins forslag, men skriver, at mange liv vil blive reddet, hvis "blodbadet" ender.
- Det vil være en helt ny og meget bedre verden. Jeg vil fortsætte med at arbejde sammen med begge sider for at sikre, at det sker.
- USA vil hellere fokusere på genopbygning og handel. En stor uge er på vej, skriver Trump.
Konkret har Putin foreslået, at Rusland og Ukraine mødes til direkte forhandlinger i den tyrkiske storby Istanbul med første møde den 15. maj.
Lørdag aften dansk tid udløb en tre dage lang våbenhvile, som Rusland havde erklæret. Ukraine havde ikke sagt ja til våbenhvilen, som ifølge landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, var et "forsøg på manipulation".
Begge lande har anklaget hinanden for angreb i de seneste dage.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker