Macron: Kriminelle udlændinge skal udvises
Kriminelle udlændinge uden lovligt ærinde i Frankrig skal ud af landet, siger præsident Macron. Foto: /ritzau/AP/Philippe Wojazer
/ritzau/AP/Philippe Wojazer
Frankrigs præsident vil udvise udlændinge, der ikke har opholdstilladelse, og som begår kriminalitet.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, slår fast, at kriminelle udlændinge uden opholdstilladelse skal udvises.
Udtalelsen kommer, to uger efter at en tunesisk mand myrdede to kvinder med knivstik i Marseilles.
Den 29-årige drabsmand Ahmed Hanachi var to dage forinden blevet anholdt af politiet for butikstyveri. Men dagen efter blev han løsladt igen.
Han havde ikke opholdstilladelse i Frankrig.
- Vi vil bruge de mest alvorlige tiltag. Vi vil gøre, hvad vi er nødt til at gøre, siger Macron i et tv-interview.
Ahmed Hanachi stak de to kvinde ihjel på en togstation i Marseilles, hvorpå han blev skudt af politiet.
Islamisk Stat har siden taget skylden for dobbeltdrabet, men franske efterforskere siger, at de ikke har fundet beviser for, at den tunesiske drabsmand havde forbindelse til jihadister.
Politiet kendte ham i forvejen og ikke kun for butikstyveriet. Han var kendt for at have problemer med narkotika og alkohol, og han begik forskellig kriminalitet og brugte syv forskellige identiteter.
Præsident Macron siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa i interviewet med tv-stationerne TF1 og LC1, at to højtstående offentlige embedsmænd har fået en disciplinærstraf, fordi han blev løsladt efter butikstyveriet.
Men præsidenten siger også, at det er umuligt at have et samfund, hvor risikoen for et angreb er lig nul.
Frankrig er over de seneste to og et halvt år blevet ramt af flere terrorangreb, der har kostet 239 mennesker livet.
Der er i øjeblikket undtagelsestilstand i Frankrig i et forsøg på at knuse militante, islamiske netværk og hindre nye angreb.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker