Macron tog afsked med Merkel i Bourgognes vinhovedstad
Præsident Emmanuel Macron tog onsdag en stilfuld og følelsesladet afsked med forbundskansler Angela Merkel. I stedet for en storstilet gallamiddag i Elyséepalæet i Paris, hvor Merkel har kendt fire præsidenter, havde Macron inviteret den afgående tyske leder på et besøg i Beaune - vinhovedstaden i hjertet af Bourgogne-regionen i det østlige Frankrig. Foto: Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix
Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix
Den afgående tyske forbundskansler, Angela Merkel, var sammen med sin mand på et afskedsbesøg i Beaune.
Præsident Emmanuel Macron tog onsdag en stil- og stemningsfuld afsked med forbundskansler Angela Merkel.
I stedet for en storstilet gallamiddag i Elyséepalæet i Paris, hvor Merkel har kendt fire præsidenter, havde Macron inviteret den afgående tyske leder på et besøg i Beaune - vinhovedstaden i hjertet af Bourgogne-regionen i det østlige Frankrig.
- Velkommen til Beaune, kære Angela - Frankrig elsker dig, skrev Macron i et velkomst-tweet.
Macron og hans hustru, Brigitte, tog imod Merkel og hendes mand, Joachim Sauer, i hjertet af Beaune, som er et centrum for vinproduktion, og som er berømt for at huse den primære, årlige vinauktion i landet.
De to ledere og deres ægtefæller spiste frokost i Hospices de Beaune fra det 15. århundrede. Det er et tidligere hospital for fattige, men i dag er det ramme om vinauktioner for velgørenhed og en af landets store turistattraktioner.
Hundredvis af mennesker var mødt op for at tage afsked med Merkel, og de havde taget opstilling på de centrale gader i Beaune. Det var her Merkels og Macrons forgængere Helmut Kohl og François Mitterrand i 1993 opfordrede til mere europæisk integration ved et fransk-tysk topmøde.
Efter en reception på Chateau du Clos de Vougeot og en klaverkoncert med Alexandre Kantorow, overrakte Macron Frankrigs højeste fortjenestorden, Æreslegionen, til Merkel.
Macron og Merkel er forkæmpere for europæisk integration, og de har begge lagt stor vægt på at opretholde og styrke EU's "fransk-tyske motor".
De har arbejdet tæt sammen om covid-19-pandemien, men de har dog ikke været opfattet som lige så tætte samarbejdspartnere som Merkel og Nicolas Sarkozy, der var konservativ ligesom forbundskansleren. Sarkozy var præsident fra 2007 til 2012.
Den 67-årige Merkel har ledet Tyskland i 16 år. Dersom det lykkes for de tre partier, der forhandler om at få en ny tysk regering på plads først eller midt i december, bliver Angela Merkel ikke Tysklands længst siddende forbundskansler efter Anden Verdenskrig. For at slå Helmut Kohls rekord på 16 år og 26 dage skal Merkel forblive i kanslerministeriet i Berlin frem til 18. december.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker