Macron: Vi står i gæld til kurdisk milits
Macron vil ikke "opgive" den kurdiske milits Syriens Demokratiske Styrker (SDF), som støttes af USA.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil ikke "opgive" Syriens Demokratiske Styrker (SDF).
Det siger han torsdag ifølge Reuters på en international konference om Syrien i Paris.
Præsidenten tilføjer desuden, at "vi står i gæld" til dem (SDF red.).
Syriens Demokratiske Styrker er en kurdisk milits, som støttes af USA.
De spillede en afgørende rolle i Vestens forsøg på at bekæmpe Islamisk Stat (IS) tidligere i borgerkrigen.
Tyrkiet, Syriens naboland, har dog længe udført angreb mod militsen, der af landet ses som en forlængelse af PKK, der er på listen over terrororganisationer i både Tyrkiet og EU.
Frankrig vil desuden ifølge Macron give 50 millioner euro til at "stabilisere Syrien". Det svarer til cirka 373 millioner danske kroner.
Samtidig fortæller præsidenten, at syriske flygtninge i Frankrig får lov til at tage tilbage til Syrien og derefter stadigvæk vil have lov til at vende retur til Frankrig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker