Macron vil have ambitiøs modernisering af militær
Macron sagde i tale på en luftbase i Mont-de-Marsan i det sydvestlige Frakrig fredag, at det franske militær må gennemgå en ambitiøs modernisering på baggrund af Ukrainekrigen og andre nye trusler. Foto: Bob Edme/Ritzau Scanpix
Frankrig vil øge investeringerne i forsvar markant for at sikre frihed, sikkerhed og velstand.
Præsident Emmanuel Macron fremlagde fredag et nyt budgetforslag om at øge investeringerne i Frankrigs forsvar markant for at sikre "vores frihed, vores sikkerhed, vores velstand og vores plads i verden".
Han lægger op til, at der skal bruges 413 milliarder euro (over 3000 milliarder kroner) fra 2024 til 2030.
Til sammenligning blev der budgetteret med 295 milliarder euro (omkring 2200 milliarder kroner) i en tilsvarende forsvarsplan for perioden 2019 til 2025.
Macrons udspil kom i en tale til militært personel, hvor præsidenten talte om en ny forsvarsstrategi i kølvandet på krigen i Ukraine og andre trusler.
Han påpegede trusler fra hybrid krigsførelse, som er en konflikt i en gråzone på kanten til åben krig, samt tiltagende cyberangreb mod vigtig infrastruktur og den vedvarende terrortrussel.
Macron vil også modernisere Frankrigs atomvåbenarsenal, og han fremhæver, at den militære strategi skal styrke landets rolle som en uafhængig global magtfaktor.
Han holdt talen på en luftbase i Mont-de-Marsan i det sydvestlige Frankrig.
Macron siger, at Frankrigs militær må gennemgå en ambitiøs modernisering på baggrund af Ukrainekrigen og andre nye trusler.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned