Macrons kampagne er forsøgt hacket mindst fem gange
Fem gange er Macrons kampagne blevet hacket, fremgår det af en rapport for teknologifirmaet Trend Micro. Foto: /ritzau/AP/Lionel Bonaventure
/ritzau/AP/Lionel Bonaventure
Samme hackergruppe, som menes at stå bag hacking af Danmarks Forsvar, beskyldes for at have hacket Macron.
Den franske præsidentkandidat Emmanuel Macrons kampagne har været udsat for hackerangreb.
Macrons parti En Marche! oplyser i en pressemeddelelse, at kampagnen har været udsat for hackerangreb mindst fem gange siden januar.
Dog er ingen data blevet påvirket af angrebene, lyder det.
- Emmanuel Macron er den eneste kandidat i det franske præsidentvalg, der er ramt, lyder det fra partiet.
- Det er ikke et tilfælde, at Emmanuel Macron, den sidste progressive kandidat i dette valg, er et mål.
Partiet bruger en rapport fra firmaet Trend Micro som dokumentation.
Firmaet har tidligere været i medierne og har udtalt, at de har fundet beviser for, at hackergruppen "Pawn Storm" skal have forsøgt at ramme kampagnen.
Der er tale om samme hackergruppe, som, det danske Center for Cybersikkerhed mener, har hacket det danske forsvar i 2015 og 2016.
Gruppen går også under navnet APT28 og Fancy Bear.
Det beskrev centret i en rapport søndag.
Gruppen menes også at stå bag angreb på Demokraternes kampagne under det amerikanske præsidentvalg.
Gruppen har ifølge Trend Micro benyttet sig af phishing - en teknik hvor man forsøger at franarre personer data ved eksempelvis at sende dem falske e-mails.
Hackergruppen mistænkes for at have forbindelse til den russiske efterretningstjeneste.
Russerne har dog afvist, at den russiske stat står bag hackerangreb.
Trend Micro siger, at der altid er usikkerheder, når det kommer til at bestemme, hvorfra hackerangreb kommer.
Men ifølge firmaet kan det bestemme kilden, fordi de har analyseret og samlet data over to år.
Hackergruppen mistænkes også for at have hacket medierne The New York Times og Al-Jazeera.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet