Macrons tidligere bodyguard får tre års fængsel for vold
Den tidligere bodyguard Alexandre Benalla (t.v.) ankommer fredag sammen med sin advokat til retslokalet for at få sin dom. Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix
Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix
Video viser tidligere Macron-bodyguard agere særdeles voldsomt over for demonstranter i 2018.
En tidligere bodyguard for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er ved en fransk domstol fredag blevet idømt tre års fængsel.
Den tidligere bodyguard, 30-årige Alexandre Benalla, er dømt for en episode i maj 2018, hvor han optrådte voldeligt over for demonstranter.
Han er også fundet skyldig i ulovlig våbenbesiddelse og at have forfalsket dokumenter.
To af de tre års fængsel er betingede. Det ene års fængsel afsones med fodlænke. Dermed kommer Benalla ikke til rent faktisk at sidde i fængsel.
Sagen har været belastende for Macron.
Den franske præsident valgte at fyre Benalla, efter at der var kommet en video frem, som viser bodyguarden slå en yngre mand og agere voldsomt over for en yngre kvinde ved demonstrationerne.
Præsidenten og regeringen blev beskyldt for at forsøge at dække over episoden ved ikke at melde den til politiet.
Først to måneder senere kom episoden frem, da den franske avis Le Monde bragte videoerne.
Episoden fandt sted ved en 1. maj-demonstration.
Her deltog Benalla som observatør og stod på sidelinjen iført sikkerhedshjelm.
Benalla har afvist anklagerne ved sin retssag. Han siger, at hans handlinger var en "refleks" for at hjælpe betjente med at håndtere demonstranter i en urolig situation.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker