Maduro svarer igen på Trumps trussel med en militærøvelse
Senere i august vil Venezuelas væbnede styrker afholde en national militærøvelse, bebuder præsident Maduro.
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har givet sine væbnede styrker ordre om, at der skal holdes en national militærøvelse 26. og 27. august.
Ordren kommer som svar på den amerikanske præsident Donald Trumps trussel om at gribe ind militært i Venezuela.
- Jeg har beordret de væbnede styrkers generalstab til at begynde forberedelserne til en national civil- og militærøvelse for Venezuelas forsvar, siger Maduro foran tusindvis af tilhængere i Caracas.
Fredag sagde Donald Trump, at han overvejer militære løsninger som reaktion på den eskalerende politiske og økonomiske krise i Venezuela.
Den venezuelanske forsvarsminister, Vladimir Padrino, har kaldt Trumps trussel for "vanvittig" og mener, at USA har ladet sin maske falde og nu endelig viser sit sande ansigt med et ønske om at angribe det latinamerikanske land.
Samtidig beskylder præsident Nicolas Maduros administration Donald Trump for at ville stjæle Venezuelas oliereserver, som er de største kendte oliereserver i verden.
Det amerikanske forsvarsministerium oplyser, at det ikke har fået ordre fra Trump om at forberede en militær aktion mod Venezuela.
USA's vicepræsident, Mike Pence, som er på rundrejse i Latinamerika, har sagt, at Trumps trussel står ved magt, men at han håber, at det er muligt at finde en fredelig løsning.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker