Mænd angriber radiostation i Afghanistan og dræber journalister
To journalister er skudt og dræbt ved angreb i Afghanistan på et tidspunkt, hvor fredsbestræbelser optrappes. . Foto: Omar Sobhani/Reuters
Omar Sobhani/Reuters
To unge radiojournalister har mistet livet i Afghanistan. De blev angrebet under live-udsendelse.
To journalister er blevet dræbt ved et angreb på en afghansk radiostation, hvor to mænd stormede ind midt under en udsendelse på en privat radiostation i Takhar-provinsen i Afghanistan.
Det oplyser en lokal talsmand.
- Mændene åbnede ild mod to reportere, som sad bag mikrofonerne og var midt i en live-udsendelse.
- Begge journalister blev dræbt på stedet, siger provinsens officielle talsperson, Jawad Hejri.
Begge ofre var mænd i 20'erne.
Ingen har taget skylden for angrebet, som er ved at blive efterforsket.
Angrebet er det andet i år rettet mod journalister.
Det sker på et tidspunkt, hvor fredsbestræbelser i Afghanistan er blevet optrappet, og Amnesty International betegner det som "en skrækkelig forbrydelse".
- Dette angreb understreger igen, hvor stor fare journalister udsætter sig for, når de gør deres arbejde i Afghanistan, siger Amnestys researcher i Sydasien, Zaman Sultani.
AFP's cheffotograf i Afghanistan, Shah Marai, var blandt 25 dræbte, deriblandt otte journalister, ved et bombeanslag i april sidste år.
Lederen for en delegation af afghanske talibanfolk i Moskva sagde tirsdag, at fredsforhandlinger med USA i sidste måned var en succes.
Mødet fandt sted i Qatar, og her blev parterne enige om en amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan.
Taliban fortsatte onsdag forhandlinger i Moskva med magtfulde afghanske politikere.
Medlemmer af Talibans delegation blev af det russiske nyhedsbureau RIA citeret for, at USA har lovet at trække halvdelen af sine soldater ud af Afghanistan senest i april.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde