Mænd angriber velgørenhedsorganisation

Mindst fem mennesker er dræbt, efter bevæbnede mænd tidligt onsdag har angrebet en amerikansk ledet velgørenhedsorganisation i Pakistan.

Angriberne angreb organisationen World Vision tæt på byen Oghi i Mansehra-området.

Ifølge en anonym kilde fra World Vision er seks dræbte - alle ansatte i World Vision. Og mindst seks er alvorligt såret.

En politikilde siger, at flere personer stormede velgørenhedsorganisationens bygning.

- Der var skud og også en eksplosion i bygningen, siger politikilden.

Ifølge en hjælpearbejder er der stadig kampe mellem angriberne og politiet, og flere ansatte er stadig fanget i bygningen.

/ritzau/AFP

Bevæbnede mænd angriber en amerikansk velgørenhedsorganisation i Pakistan. Mindst fem meldes dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret