Mænd på motorcykel skyder otteårig pige ned i Kairo
Foto: - /Scanpix
- /Scanpix
Bevæbnede mænd på en motorcykel kørte sent søndag forbi en kirke og dræbte en otteårig pige og mindst tre andre personer, da de åbnede ild mod en gruppe kristne i Kairo, oplyser Egyptens indenrigsministerium.
Læger siger, at mindst 12 personer blev såret ved angrebet, der skete efter en bryllupsceremoni i den koptiske kirke.
- Jeg var inde i kirken, da der blev skudt. Da jeg kom ud, lå der flere dræbte på jorden og mange var såret omkring dem, siger en præst fra kirken.
De kristne koptere udgør op mod 10 procent af Egyptens 85 millioner indbyggere og har levet fredeligt sammen med det muslimske flertal i århundreder.
Men diskrimination og forfølgelse af de kristne er taget stadigt mere til i de senere år og er ikke mindst blevet optrappet, efter at militæret har fjernet den islamistiske Mohammed Mursi fra præsidentposten.
Mursi fra Det Muslimske Broderskab var Egyptens første demokratiske valgte præsident, og mange beskylder de kristne koptere for at støtte kuppet mod ham.
Menneskerettighedsgrupper siger, at koptere især forfølges i de centrale provinser Minrya og Assiut .
Ifølge en rapport fra Amnesty International fra denne måned er over 200 kristne ejendomme blev angrebet og der er begået hærværk mod 43 kirker siden Mursi-tilhængeres protestaktioner blev brutalt nedkæmpet den 14. august.
Ove 2000 islamister blevet fængslet siden august, og Mursi selv er varetægtsfængslet og vil blive stillet for en domstol den 4. november for at have givet ordre til til drab op modstandere under gadekampe i december 2012.
Der har været koptere i Egypten siden det første århundrede, og den koptiske-ortodokse kirke er en af verdens ældste kirker. Den blev ifølge traditionen grundlagt af evangelisten Markus, der bragte kristendommen til Alexandria efter Jesu død.
På et tidspunkt var flertallet af egyptere koptere. I dag er det store flertal sunnimuslimer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker