Mens demonstrationerne fortsætter i Egypten, og regeringen netop er gået af, så er den danske rederi- og containergigant A.P. Møller-Mærsk fortsat relativt uberørt af situationen.
Mærsk har fire kontorer i Egypten i henholdsvis Kairo, Alexandria, Port Said og Port Suez.
Rederiet har ligesom mange andre været ramt af, at myndighederne har lukket for netværk for internet og mobiltelefoner. Spærringerne blev sat i gang af styret for af dæmme op for de seneste dages demonstrationer, som blandt andet er organiseret gennem sociale tjenester som Facebook og Twitter.
Trafikken er nu delvis normaliseret.
- Vores prioritet nummer ét er at sikre vores medarbejdere. De skal vide, hvordan de skal forholde sig, og at de ikke skal gå på arbejde, hvis ikke situationen er til det, siger pressechef Michael Christian Storgaard fra A.P. Møller-Mærsk A.P.
Derudover følger rederiet situationen tæt og tager sine forholdsregler.
- Vi sørger naturligvis for at lave en plan B for vores transporter, så vi har alternativer, hvis vores terminaler som et worst case scenario skulle blive lukket på grund af urolighederne, siger han og fortsætter:
- Foreløbig er det hele kørt forholdsvist normalt. Vi har sagt til vores folk, at de pt. skal blive hjemme. Men nu er det jo også weekend, og så må vi se på mandag.
De egyptiske myndigheder har taget konsekvensen af de fortsatte uroligheder flere steder i landet og har forlænget det eksisterende udgangsforbud i hovedstaden Kairo samt de nordlige byer Alexandria og Suez foreløbig til søndag morgen klokken 8.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet