Over 300 Mærsk-medarbejdere i den spanske havneby Algeciras gik tirsdag i strejke over udsigten til at skulle gå over 20 procent ned i løn.
Fagforeningerne
planlægger
12 til 24
timers
driftsstop
på
udvalgte
dage i
løbet af måneden, og
konflikten forventes at blive optrappet de kommende dage.
Havnebyen ligger ved Gibraltarstrædet, og arbejdsnedlæggelse
har betydet, at
mange skibe
ligger forankret i bugten og
venter på tilladelse til at losse lasten
.
Ifølge eksperter vil den store vinder i striden blive Tanger-Med, en stor godshavn i Marokko syd for Algeciras.
Hos APM Terminals, hvor de strejkende medarbejdere er ansat, bekræfter man, at der er en konflikt, som er ved at blive løst.
- Ifølge mit kendskab drejer det sig om arbejdsforhold og især løn. Der er en dialog i gang, så vi skal nok få det op at køre igen, siger kommunikationsdirektør Erik Eisenberg og fortsætter:
- Men det er altid et problem, når vores drift ikke kører efter en snor. Vi har kunder, der kommer ind i havnen og forventer, at de kan få en service.
Havnen i Algeciras er et stort forbindelsesled for transport over søvejen til Middelhavet, Spanien og Tanger og andre havne i Marokko samt de Kanariske Øer og enklaverne Ceuta og Melilla.
Havnen er placeret som nummer 16 på listen over havne, der flytter mest gods i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker