Over 300 Mærsk-medarbejdere i den spanske havneby Algeciras gik tirsdag i strejke over udsigten til at skulle gå over 20 procent ned i løn.
Fagforeningerne planlægger 12 til 24 timers driftsstop på udvalgte dage i løbet af måneden, og konflikten forventes at blive optrappet de kommende dage.
Havnebyen ligger ved Gibraltarstrædet, og arbejdsnedlæggelse har betydet, at mange skibe ligger forankret i bugten og venter på tilladelse til at losse lasten.
Ifølge eksperter vil den store vinder i striden blive Tanger-Med, en stor godshavn i Marokko syd for Algeciras.
Hos APM Terminals, hvor de strejkende medarbejdere er ansat, bekræfter man, at der er en konflikt, som er ved at blive løst.
- Ifølge mit kendskab drejer det sig om arbejdsforhold og især løn. Der er en dialog i gang, så vi skal nok få det op at køre igen, siger kommunikationsdirektør Erik Eisenberg og fortsætter:
- Men det er altid et problem, når vores drift ikke kører efter en snor. Vi har kunder, der kommer ind i havnen og forventer, at de kan få en service.
Havnen i Algeciras er et stort forbindelsesled for transport over søvejen til Middelhavet, Spanien og Tanger og andre havne i Marokko samt de Kanariske Øer og enklaverne Ceuta og Melilla.
Havnen er placeret som nummer 16 på listen over havne, der flytter mest gods i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned