Mafialeder pågrebet ved Napoli

Italiensk politi har anholdt en af landets mest eftersøgte mafiamedlemmer under en større aktion tidligt lørdag nær Napoli, oplyser politiet i den sydlige italienske by.

Den anholdte, Salvatore Russo, som leder en Camorra-klan med hans navn, er tidligere blevet dømt til livsvarigt fængsel for mord og forbindelser til organiseret kriminalitet. Han har været på flugt siden 1995.

Camorraen i Napoli, der omfatter snesevis af klaner, som ofte bekriger hinanden, menes at have omkring 5000 medlemmer.

/ritzau/AFP

Italiens politi har pågrebet en mafialeder, som har været på flugt siden 1995. Han er tidligere dømt for drab og organiseret kriminalitet.

Offentliggjort Sidst opdateret