USA's præsident, Barack Obama, opfordrede onsdag Israel til at samarbejde med alle parter for at finde en løsning for Gaza og sagde, at Washington vil yde yderligere 400 mio. dollar i bistand til palæstinenserne.
Obama udtalte sig i forbindelse med, at den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, besøgte Det Hvide Hus. Og her benyttede den amerikanske præsident også lejligheden til at opfordre Israel til at sætte en stopper for nye bosættelser samt afstå fra handlinger, der kan føre til nye konfrontationer.
Den palæstinensiske præsidents besøg kommer på et tidspunkt, hvor Israel er genstand for international fordømmelse efter at israelske elitesoldater 31. maj opbragte en konvoj af internationale nødhjælpsskibe. Under aktionen mod skibene, der var på vej til Gaza, blev ni tyrkiske aktivister dræbt.
I forbindelse med mødet i Det Hvide Hus opfordrede Abbas israelerne til at ophæve deres "belejring" af det palæstinensiske folk.
Obama betegnede situationen i Gaza for uholdbar og sagde, at det var vigtigt, at alle kendsgerningerne i forbindelse med aktionen mod den såkaldte "fredsflåde" kom frem i lyset.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker