Makedonien skal til valg
Parlamentarikerne i Makedonien har besluttet at opløse parlamentet, og det baner vejen for nyvalg i april.
Afstemningen i parlamentet i Skopje kom onsdag, efter at den multietniske koalition under ledelse af premierminister Nikola Gruevskis centrumhøjreparti VMRO-DPMNE er kollapset.
Partiet og koalitionspartneren Demokratisk Union for Integration kunne ikke enes om en fælles præsidentkandidat til præsidentvalget den 13. april, og så var det slut.
I weekenden sagde premierminister Gruevski, at hvis det kom så vidt, kunne et nyvalg holdes den 27. april - samme dato som anden runde af præsidentvalget.
Valget vil komme et år før, at det nuværende parlaments mandatperiode udløber.
Makedonien har problemer med etniske spændinger mellem det makedonske flertal og etniske albanere, der udgør knapt en tredjedel af befolkningen.
Makedonien er ikke medlem af Nato eller EU. En af de ting, der blokerer for Makedonien, er striden om landets navn, da Grækenland har en nordlig provins af samme navn.
FN har forgæves forsøgt at løse navnestriden, som har stået på siden 1991.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker