Makrelkrig truer Islands vej mod EU

EU's fiskerikommissær, Maria Damanaki, advarer om, at Islands forsøg på at blive medlem af EU kan blive skadet af en eskalerende "makrelkrig" over fiskeriet i den nordøstlige del af Atlanterhavet.

Det kriseramte Island indledte forhandlinger om at blive medlem af EU i juli, efter at sammenbruddet i landets banksektor tvang Island til at søge finansiel sikkerhed gennem medlemskab af EU.

Men samtidig har Island med dets 320.000 indbyggere øget fangsten af makrel i Atlanterhavet. Makrellen er begyndt at svømme længere mod nord end sædvanligt, hvilket har bragt de islandske fiskere i konflikt med fiskere fra Skotland, Irland og Norge, der opererer efter fastlagte fiskekvoter.

Konfrontationen "risikerer at få negative konsekvenser på de kommende forhandlinger mellem EU og Island om medlemskab", lyder det i et brev fra EU's fiskerikommissær, Maria Damanaki, til Stefan Fuele, der er EU's udvidelseskommissær.

- Det kan ikke retfærdiggøres, at det islandske fiskeri eskalerer, skrev Damanaki i brevet til Fuele i sidste måned.

De islandske fiskekutteres interesseorganisation siger, at Island har ret til at fiske så meget, det vil, i egne farvande.

Striden om makrelfiskeriet bringer erindringer frem om "torskekrigene" i 1970'erne, hvor flådefartøjer og britiske og islandske fiskefartøjer stødte sammen i en strid om adgangen til de dengang store bestande af torsk.

Varmere vandtemperaturer har fået makrellen til at sætte kurs stadigt mere nordligt, hvilket har givet Island en ny vigtig indkomst.

Miljøaktivister siger, at denne form for konflikt om naturressourcerne vil blive stadig mere hyppig på grund af klimaforandringerne.

/ritzau/Reuters