Malala får ligestillingspris i Mexico
Mexico vil i år give sin internationale pris for ligestilling til Malala Yousafzai, den pakistanske skoleelev, som Taliban forsøgte at dræbe.
Prisen er en anerkendelse af Malalas arbejde for beskyttelse af menneskerettigheder og specielt for hendes kamp for, at alle har ret til at få en uddannelse. Det skriver Mexicos nationale råd mod diskriminering i sin begrundelse for tildelingen til den 16-årige pige.
Prisceremonien finder sted ved årsskiftet.
Malala blev sidste år skudt i hovedet af en Taliban-sympatisør, fordi hun offentligt kæmper for, at piger og kvinder i Pakistan skal have de samme muligheder for at blive uddannet som den mandlige del af befolkningen.
Hun har også vundet Pakistans første nationale fredspris samt EU-Parlamentets Sakharov-pris for Tankefrihed.
- Jeg håber, at parlamentet vil kigge ud over Europas grænser til lande, hvor folk stadig frarøves deres grundlæggende rettigheder. Hvor tankefrihed og ytringsfrihed højst er noget, man kan håbe på, sagde hun i sin takketale.
Malala Yousafzai var også blandt de nominerede til Nobels fredspris.
Taliban har fordømte prisregnen og hævder, at "hendes kamp mod Islam" er grunden til, at Vesten hædrer hende.
I oktober udgav hun sine erindringer i bogen "Jeg er Malala".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde