Malaysia overmaler skræmmende Lego-figurer
Tre Lego-figurer er blevet centrum i en strid mellem drilske kunstnere og skræmte myndigheder i Malaysia ved grænsebyen Johor Bahru, hvor den danske legetøjskoncern har en forlystelsespark.
På en mur i byen, der er kendt for kriminalitet, havde en litauisk kunstner, Ernest Zacharevic, malet en kvindelig Lego-figur med en Chanel-taske, mens en anden Lego-figur klædt som tyv var malet på muren rundt om hjørnet, hvor han ventede en kniv.
Vægmaleriet skabte tilsyneladende stor opstandelse hos de lokale myndigheder, som for nylig har offentliggjort en statistik, der viser et drastisk fald i kriminaliteten i byen.
Derfor blev maleriet malet over af myndighederne.
- Det er vandalisme. Tyven tegner et billede, der ikke er godt for vores land, investeringer og turisme, siger en lokal politiker Aziz Ithnin.
- Hvis maleriet skulle blive, ville det skræmme alle.
Før muren med maleriet blev kalket hvid igen, nåede lokale kunstnere at tilføje en malet politimand - også en Lego-figur - med håndjern, parat til at pågribe tyven.
Den malaysiske grænseby ligger op ad det rige og moderne Singapore.
Lego har seks forlystelsesparker over hele verden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker