Malaysisk eksleder gemte smykker og tasker til milliardbeløb
På et pressemøde onsdag fremviste malaysisk politi billeder af nogle af de værdigenstande, der i maj blev konfiskeret på seks ejendomme, der har tilknytning til tidligere premierminister. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Malaysisk politi gennemførte i maj historisk stor beslaglæggelse hos skandaleramt ekspremierminister.
Smykker, penge og andre værdigenstande, der i maj blev konfiskeret i den tidligere malaysiske premierminister Najib Razaks ejendomme, havde en værdi på op mod 273 millioner dollar, godt 1,7 milliarder kroner.
Det gør det til den største beslaglæggelse nogensinde i Malaysia.
Det oplyser malaysisk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Chefen for politiet oplyser, at 12.000 smykkegenstande blev beslaglagt på seks forskellige ejendomme.
Alene smykkerne udgør en værdi på mindst 700 millioner kroner.
Ifølge det malaysiske politi blev 567 håndtasker også konfiskeret fra ejendommene.
Værdien af taskerne af mærket Hermes har en værdi på omkring 80 millioner kroner.
- Den totale værdi af genstandene ligger mellem 910 millioner og 1,1 milliarder ringgit (1,4-1,7 milliarder kroner), siger Amar Singh, chef for afdelingen for økonomisk kriminalitet i Malaysia.
Najib Razak, der uventet tabte parlamentsvalget i Malaysia i maj, er blevet beskyldt for at svindle for hundredvis af millioner dollar gennem det statslige vækstinitiativ 1 Malaysia Development (1MDB).
Her satte Najib Razak sig selv som bestyrelsesformand, skriver nyhedsbureauet AP.
Initiativet har begravet sig selv i en gæld på flere milliarder dollar. Imens lyder anklagerne på, at næsten 700 millioner dollar af initiativets penge er endt på Najib Razaks bankkonto.
Najib Razak, hvis fulde navn er Haji Mohammad Najib bin Tun Haji Abdul Razak, nægter at have gjort noget ulovligt. Han også blevet frikendt i en undersøgelse, som den malaysiske regering har foretaget.
De malaysiske myndigheder har på grund af efterforskningen udstedt et udrejseforbud for den tidligere premierminister.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde