Den malaysiske stat fastholder truslen om at straffe en kvinde med spanskrør, fordi hun drak alkohol. Men en regeringsembedsmand siger mandag, at eksekveringen af straffen bliver udsat til efter den muslimske fastemåned, ramadanen.
- Straffen er ikke blevet annulleret. Den er blevet udsat på grund af ramadanen, siger chefen for religiøse anliggender i den malaysiske delstat Pahang, Mohamad Sahfri Abdul Aziz, til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Tidligere mandag blev forberedelserne til afstraffelsen af den 32-årige Kartika Sari Dewi Shukarno indstillet, da delstatsmyndighederne meddelte, at en ordre om at fængsle hende ikke kunne efterkommes.
Shukarno, som er model, blev idømt seks slag med spanskrør og en bøde, efter at hun blev grebet i at drikke alkohol i en natklub i et hotel.
Det er forbudt for muslimer, men ikke for resten af befolkningen i Malaysia, at indtage alkohol. To tredjedele af det asiatiske lands befolkning er muslimer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker