Maldivisk eksleder flyver til Tyskland efter attentatforsøg
Maldivernes tidligere præsident Mohamed Nasheed blev forsøgt dræbt 6. maj og skal nu behandles i Tyskland (Arkivfoto). Foto: Dinuka Liyanawatte/ReutersDinuka Liyanawatte/Reuters
Maldivernes eksleder Mohamed Nasheed, der blandt andet er kendt som klimaaktivist, blev forsøgt dræbt 6. maj.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere maldiviske præsident Mohamed Nasheed er fløjet til Tyskland for at fortsætte sin behandling efter et attentatforsøg i hjemlandet.
Det oplyser embedsfolk torsdag.
53-årige Nasheed, der både er kendt som demokratiforkæmper og klimaaktivist, blev forsøgt dræbt 6. maj i Maldivernes hovedstad, Malé.
Det var en fjernstyret bombe spændt fast til en motorcykel, der for en uge siden detonerede nær ekspræsidenten.
Han blev efterfølgende opereret i 16 timer. Her fik han fjernet sprængstykker fra sin lever, sine lunger og fra maveregionen.
Annonce
En tæt beskyttet ambulance har torsdag kørt Nasheed fra hospitalet til lufthavnen, hvor et fly ventede på ham.
Hospitalsansatte har offentliggjort et billede af ekslederen på sociale medier, hvor han i en blå hospitalsjakke poserer med fire ansatte.
Han har på Twitter takket staben for hjælpen siden angrebet.
Politiet har anholdt tre mænd efter attentatforsøget. Ifølge politiet var angrebet relateret til islamisk ekstremisme.
Der er ikke nogen grupper eller personer, der har taget skylden for angrebet. Nasheeds parti, Det Maldiviske Demokratiske Parti, hævder dog, at religiøse ekstremister og politiske interesser kan have spillet en rolle.
Nasheed blev i 2008 den første demokratisk valgte præsident i Maldivernes historie. Han havde posten, indtil han blev væltet ved et kup i 2012.
Han er internationalt kendt for sin kamp mod klimaforandringer og stigende havniveau, hvilket blandt andet truer Maldiverne, der består af 1192 øer.
Nasheeds regering tiltrak sig opmærksomhed i 2009, da den holdt et møde under vandet netop for at sætte fokus på ovenstående.
Mohamed Nasheeds regering tiltrak sig opmærksomhed i 2009, da den holdt et møde under vandet for at sætte fokus på global opvarmning og stigende havniveau (Arkivfoto). Foto: Ho/Ritzau ScanpixHo/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker