Måling: Mays konservative misser flertal ved britisk valg
Premierminister Theresa May taler på et valgmøde nær Baath i det sydlige England. Foto: /ritzau/AP/Steve Parsons
/ritzau/AP/Steve Parsons
En måling fra YouGov viser, at Det Konservative Parti får 45 procent mod 34 procent til Labour.
En måling før torsdagens britiske valg viser, at premierminister Theresa Mays konservative parti vil vinde 305 pladser i parlamentet.
Dermed mangler partiet 21 mandater til at få absolut flertal, viser målingen fra YouGov.
Det Konservative Parti får 45 procent af stemmerne mod 34 procent til arbejderpartiet Labour.
For Labour vil det blive omsat til 268 mandater. Der er 650 medlemmer i det britiske underhus.
Målingen er foretaget for avisen The Guardian fra 2. til 4. juni. Nogle af svarene er indsamlet, efter tre formodede islamister lørdag aften (3. juni) angreb det centrale London og dræbte syv mennesker og sårede 48. De tre blev efterfølgende selv dræbt af politiet.
Andre målinger har tidligere vist, at Det Konservative Parti vil kunne nå et absolut flertal.
May har udskrevet valget i utide. Hun har forklaret, at hun ønsker et stærkt konservativt mandat til at forhandle den britiske udmeldelse af EU.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde