Måling: Obama og Romney ligger side om side
Der ligner en tæt afgørelse ved præsidentvalget i USA den 6. november. I den seneste meningsmåling fra New York Times ligger republikaneren Mitt Romney foran præsident Barack Obama. Indregnes den statistiske usikkerhed, er der tale om et dødt løb.
Mitt Romney får opbakning fra 45 procent af vælgerne i den nye måling, mens 43 procent foretrækker den siddende præsident.
Romneys forspring på to procentpoint ligger indenfor den statistiske fejlmargen, så han kan ikke føle sig sikker på at sejre. Men målingen er alligevel opsigtsvækkende, fordi det er første gang Romney tager teten.
Nyhedsbureauet AFP påpeger, at 55 procent af vælgerne nu er utilfredse med Barack Obamas håndtering af USA's økonomiske problemer, mens kun 39 procent synes godt om præsidentens indsats.
Obama rejste torsdag til Florida, der historisk regnes for en af de vigtigste svingstater. Det er i den slags stater, hvor ingen af kandidaterne kan føle sig sikker på at vinde, at valget afgøres.
Målinger i 12 delstater, blandt dem Florida, har vist en opbakning til begge kandidater på 46 procent. Politiske observatører tror, at udviklingen på arbejdsmarkedet i USA de næste måneder kan få afgørende betydning for udfaldet af valget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker