En ny måling tirsdag viser, at Sarkozy vinder en snæver sejr over Socialistpartiets kandidat, François Hollande, i valgets første runde den 22. april.
Her vil den siddende præsident få 28,5 procent af stemmerne, mens udfordreren François Hollande står til 27 procent, viser målingen fra analyseinstituttet Ifop.
Men selv om Sarkozy har pustet nyt liv i sin valgkamp og går frem i målingerne, er det endnu ikke nok til at feje Hollande helt af banen.
Alle målinger tyder på, at de to kommer til at møde hinanden i anden valgrunde den 6. maj.
Og selv om Sarkozy også her har indhentet lidt af Hollandes forspring, står den socialistiske kandidat stadig til at vinde en sikker sejr over præsidenten.
Ifop-målingen viser, at Hollande får 54,5 procent af stemmerne, mens Sarkozy står til 45,5 procent. Det er en lille tilbagegang for Hollande, der har tabt to procentpoint til Sarkozy.
Den konservative præsident er i den seneste uges tid kommet med flere udmeldinger, som hans modstandere betragter som et forsøg på at fiske stemmer fra den yderste højrefløj og især fra Front Nationals præsidentkandidat, Marine Le Pen.
Sarkozy har blandt andet spillet udlændingekortet og sagt, at der skal strammes gevaldigt op på indvandringen, ligesom han har truet med at melde Frankrig ud af Schengen-samarbejdet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker