Malis militærjunta opløser politiske partier trods protester

Politiske partier skal være fortid i Mali.

Det fastslår Malis militærregering i en meddelelse, der denne uge er blevet læst op på statsligt tv i det vestafrikanske land.

Meddelelsen er blevet godkendt af landets militærleder, Assimi Goïta, der har taget magten i landet efter kup i 2020 og 2021.

Meldingen kommer, efter at det sidste måned ved en national konference for politiske aktører blev anbefalet at gøre Goïta til præsident med et femårigt mandat. Derudover skulle politiske partier opløses, blev det besluttet.

Frygten for opløsning fik en koalition af omkring 100 partier til at kræve, at juntastyret skal ophøre inden december 2025.

Samtidig krævede de, at der skal være "en tidsplan for en hurtig tilbagevenden til en forfatningsmæssig orden".

Flere hundrede mennesker deltog i protester imod juntaen i landets hovedstad, Bamako, tidligt i maj.

Den 3. og 4. maj holdt de plakater i vejret, hvor der stod:

- Ned med diktaturet. Længe leve demokratiet.

Flere har henvist til, at juntaen oprindeligt planlagde at afholde valg i februar 2022 - noget, der endnu ikke har fundet sted.

Den 9. maj var der på ny planlagt protester, men regeringen satte en midlertidig stopper for politiske aktiviteter, hvilket tvang oppositionen til at aflyse demonstrationerne.

Imens frygter partifolk og menneskerettighedsaktivister, at tre oppositionspolitikere er blevet anholdt.

Human Rights Watch siger, at generalsekretæren for partiet Codem, Abba Alhassane, 8. maj blev anholdt af maskerede personer med pistoler. De udgav sig angiveligt for at være betjente.

Også lederen af partiet Yelema, El Bachir Thiam, blev ifølge ngo'en anholdt samme dag.

Der bor over 22 millioner mennesker i vestafrikanske Mali, som siden 2012 har været præget af vold og uro som følge af jihadistiske grupper.

I de senere år har der været en række militærkup i vest- og centralafrikanske lande.

/ritzau/Reuters