Malis premierminister går af: Anholdt af soldater
Malis premierminister, Cheick Modibo Diarra, er trådt tilbage tirsdag kun få timer efter, at soldater anholdte ham. Det meddelte han i en erklæring tidligt tirsdag morgen.
Diarras afgang og anholdelse ventes at forværre de politiske problemer i det borgerkrigshærgede vestafrikanske land, hvor militæret og politikere stadig skændes om, hvordan landet skal styrets efter et militærkup i marts.
- Jeg, Cheick Modibo Diarra, træder tilbage sammen med min regering så mænd og kvinder i Mali kan få deres ønsker om fred opfyldt, sagde en tydelig nervøs Cheick Modibo Diarra i en erklæring på en tv-station.
En talsmand for Malis militær siger, at Cheick Modibo Diarra blev anholdt, fordi han "ikke har gjort nok for at løse landets problemer".
- Han ville forlade landet, efter at han har opildnet til ballade, lød det fra Bakary Mariko, talsmand for den militærgruppe, der stod bag statskuppet i marts.
- Landet er i krise. Men han har ikke arbejdet for landets interesser. Dette er ikke et kup. præsidenten bliver siddende, siger Bakary Mariko videre.
Generalerne har stadig stor politisk magt, selv om de gav magten tilbage til civile politikere en måned efter kuppet,
Premierministeren blev arresteret af 20 soldater, der kom fra Kati (et militærområde uden for hovedstaten Bamako, red.), ifølge oplysninger fra en person fra ministerens følge, skriver nyhedsbureauet AFP.
Diarra blev indsat som premierminister som del af det overgangsstyre, der tog over efter kupledelsen i april.
Samtidig tog militante islamister kontrollen med den nordlige del af landet, hvor de siden hen har indført strenge sharialove og tvunget regeringshæren væk.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned