Malmø får pæn gevinst på Melodi Grand Prix
Foto: Betina Garcia /Scanpix
Betina Garcia /Scanpix
Mens flere danske byer overvejer, om det er umagen værd, kan værtsbyen for dette års Europæiske Musik Grand Prix, Malmø, melde om en pæn gevinst ved at huse det store musikarrangement.
Det er de svenske turistorganisationers analyseinstitut som har regnet sig frem til, at der i forbindelse med arrangementet blev omsat for 185 millioner svenske kroner (160 millioner kroner).
Der er samtidig regnet på, hvad annonceværdien har været af det europæiske arrangement.
Det opgøres af Turismens Utredningsinstitut til 1,1 milliarder svenske kroner.
Det håber turistorganisationerne vil blive omsat i flere besøgende i de kommende år.
Danmark skal næste år stå for arrangementet, efter Emmelie de Forest sikrede sig førstepladsen i Malmø med sangen Only Teardrops.
Der var meget kritik i Sverige af, at Malmø skulle huse arrangementet.
Byen er for lille, den ligger for afsides i forhold til det øvrige Sverige, lød nogle af de mavesure bemærkninger, som så bort fra, at Malmø ligger godt en halv times togrejse fra København i det befolkningstætte Øresunds-område.
Nu ligger der tal på bordet, fra turismens analyseinstitut, som viser, at 170 millioner europæere så med på tv under grand prixet, 1700 journalister dækkede konkurrencen, og 48.100 mennesker besøgte arrangementet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde