Københavns svenske naboby, Malmø, barsler med planer om at opføre en række nye kunstige øer ud for kysten.
Planerne om etablering af skærgården undersøges netop nu i forbindelse med en ny oversigtsplan for området, skriver den svenske avis Sydsvenskan.
Hovedårsagen til planerne er at beskytte Malmø mod de stigende vandstande, som vil følge med klimaforandringerne.
På baggrund af beregninger har kommunen besluttet, at alle nye bygninger bør være mindst tre meter over havets overflade. Flere områder i Malmø ligger lavere.
Derfor vil Malmø opføre diger, der også vil skabe en ny skærgård. Ifølge byplanlægningsdirektør Christer Larsson kan de nye øer ligeså godt også udnyttes til nye boliger, ligesom det er set i Dubai og Amsterdam.
Øerne vil kunne huse nogle af de 100.000 tilflyttere, som Malmø regner med at modtage inden for de kommende 20 år.
Dæmningen skal ifølge de foreløbige planer opføres ud for Ribersborgstranden nær Malmøs centrum.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker