Maltas parlament giver rungende ja til homoægteskaber
Maltas parlament har onsdag stemt for at godkende vielser mellem homoseksuelle par. Dermed er øriget det 15. land i EU, der vedtager en sådan lov. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
/ritzau/Frandsen Finn/arkiv
Kun ét af Maltas parlamentsmedlemmer stemte onsdag nej til legalisering af homoseksuelle ægteskaber.
I det overvejende katolske ørige Malta får homoseksuelle par fremover mulighed for at give hinanden deres ja.
Parlamentet har onsdag stemt ja til at legalisere ægteskaber mellem to af samme køn.
Kun ét medlem af parlamentet stemte nej til ændringen på grund af sin kristne tro, mens de øvrige 66 medlemmer stemte ja til forslaget.
Dermed tilslutter Malta sig flere andre europæiske lande, som ligeledes har givet grønt lys til ægteskaber blandt homoseksuelle.
Den katolske kirke i Malta har ellers modsat sig den nye lovgivning, som premierminister Joseph Muscat under valgkampen lovede at bringe til afstemning som det første efter at have vundet sin anden regeringsperiode i sidste måned.
Med lovændringen er Malta det 24. land i verden og det 15. EU-land, der gør det lovligt at gifte sig med en partner af samme køn som en selv.
For blot to uger siden, 30. juni, blev Tyskland medlem af klubben. Her blev den nye lov vedtaget med et noget mere forbeholdent ja end i Malta, nemlig med 393 stemmer mod 226.
Homoseksuelle i Tyskland har siden 2001 haft mulighed for at indgå registrerede partnerskaber.
I Danmark har par af samme køn kunnet gifte sig siden 2012.
Danmark blev dermed det 12. land i verden som tillader homoseksuelle at gifte sig på lige fod med andre, dog har præster fortsat lov til at afvise par af samme køn som ønsker at blive gift.
Maltas bevægelse for homoseksuelles rettigheder har fejret den nye lov med en fest udenfor premierministerens kontor i hovedstaden Valletta.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned