Mand åbner ild ved amerikansk ambassade

En mand med et automatvåben har åbnet ild ved den amerikanske ambassade i Sarajevo, og politiet er hastet til stedet, siger øjenvidner.

Ifølge bosnisk radio er den formodede gerningsmand dræbt.

- Vi kan bekræfte, at der har været en episode foran ambassaden. Bygningen er lukket, og vi venter på, at politiet afspærrer området, siger en talskvinde for ambassaden til nyhedsbureauet AFP.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer at politiet forsøgte at omringe gerningsmanden, der var bevæbnet med en Kalasjnikov-riffel.

En kilde siger, at to sikkerhedsvagter skal være såret.

/ritzau/

En mand meldes dræbt efter at have åbnet ild ved USA's ambassade i den bosniske hovedstad, Sarajevo.

Offentliggjort Sidst opdateret