Mand anholdt for angrebsplaner mod israelsk våbenproducent i Sverige
En mand er anholdt efter mistanke om involvering i et mislykket bombeangreb Elbit Systems i Göteborg og for at have fortsat planlægningen efter politiets afværgning af angreb. (Arkivfoto). Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Reuters
I alt tre mænd er blevet anholdt efter mistanke om planlægning af et angreb på Elbits kontor i Göteborg.
Svensk politi har anholdt en mand i 30'erne, som det mistænker for at være involveret i et mislykket bombeangreb mod den israelske våbenproducent Elbit Systems' kontor i Göteborg.
Det skriver mediet Dagens Industri fredag ifølge TT.
Anholdelsen relaterer sig til en sag, hvor politiet 3. juni beslaglagde en sprængladning, der var blevet placeret uden for indgangen til kontorbygningen, og afværgede et bombeangreb.
Det er politiets hypotese, at sprængladningen blev placeret ved virksomheden, fordi den er israelsk. Det har en anklager tidligere fortalt til SVT.
To personer er tidligere blevet anholdt i forbindelse med sagen. De er blandt andet under mistanke for "forberedelse af grov skade".
Blandt de anholdte er en mindreårig dreng, der i juni blev varetægtsfængslet efter mistanke om at have placeret sprængladningen på kontorbygningen. Teenagedrengen er opvokset i den sydlige del af Stockholm.
Den tredje mand blev anholdt på sin bopæl syd for Göteborg tirsdag.
- Politiet fandt sprængstoffer, som gav anledning til mistanke om en alvorlig overtrædelse af loven om brandfarlige og eksplosive materialer, siger anklager Bengt-Olof Berggren til avisen.
Manden er også under mistanke for efter 3. juni at have fortsat planlægningen af en eksplosion på Elbit Systems' kontorbygning i Göteborg. Han nægter sig skyldig.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde