En 21-årig mand er lørdag aften blevet anholdt for at forsøge at sætte ild til den svenske Muhammedtegner Lars Vilks' hus i Nyhamnsläge i Skåne.
Manden blev pågrebet i et boligområde i den sydsvenske by Landskrona, oplyser politiet i Helsingborg. Ifølge flere medier kan manden kobles til politiets fund på gerningsstedet. Han mistænkes nu for forsøg på grov mordbrand.
Den kontroversielle tegner Lars Vilks' var ikke selv hjemme, da hans hus blev udsat for brandattentatet natten til lørdag. Her blev vinduer slået ind, og flasker med benzin blev kastet ind i huset. På den måde opstod en mindre brand ved facaden.
Lars Vilks har været en jaget mand, siden han i 2007 tegnede profeten Muhammed med en hundekrop. Det skete i kølvandet på de voldsomme reaktioner i den muslimske verden, som de danske Muhammedtegninger i Morgenavisen Jyllands-Posten havde affødt året forinden.
Vilks har siden modtaget dødstrusler ved flere lejligheder, og så sent som i tirsdags blev han overfaldet under en forelæsning Uppsala Universitet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde