Mand anholdt for knivangreb på tre teenagere i Haag
Tre børn blev ramt af knivstik i den hollandske by Haag fredag aften. En 35-årig mand uden fast bopæl er lørdag aften anholdt i sagen. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Piroschka Van De Wouw/Reuters
En 35-årig mand er blevet anholdt som følge af et knivangreb i Haag fredag, oplyser hollandsk politi.
Hollandsk politi har anholdt en 35-årig mand for et knivangreb i Haag fredag aften, hvor tre teenagere blev såret.
- Manden har ingen fast bopæl. Han bliver overført til en politistation, hvor han vil blive afhørt, skriver politiet på Twitter tidligt lørdag aften.
En 13-årig dreng og to 15-årige piger blev stukket ned i angrebet, der fandt sted ved Grote Marktstraat, som er et stort shoppingområde i centrum af byen.
Haag er med godt en million indbyggere den tredjestørste by i Holland.
De tre ofre blev hurtigt sendt til hospitalet, men allerede senere samme aften blev de udskrevet. De kendte ikke hinanden.
Politiet har ikke meldt noget ud om, hvad mandens motiv til overfaldene skulle være. Det efterforsker bredt, lød meldingen tidligere lørdag.
Grote Marktstraat var fredag aften tæt befolket af folk, som var på udkig efter gode tilbud i anledning af black friday. Billeder fra stedet viser kunder, der i panik løber fra gerningsstedet.
Angrebet fandt sted, få timer efter at to personer blev dræbt af knivstik i den centrale del af London i England.
Den formodede gerningsmand ved det overfald, en 28-årig mand, blev overmandet af forbipasserende og skudt og dræbt af politiet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker