En mand er blevet anholdt og mistænkes for mordforsøg efter affyring af skud i Malmø i sidste uge, oplyser svensk politi.
- Manden blev anholdt i går. Der er begrundet mistanke om, at han står bag mordforsøg med skud, oplyser det svenske politi i en pressemeddelelse.
- Det er uklart, om manden er mistænkt for flere skudepisoder, siger Calle Persson ved Skånes politi.
Politiet vil ikke oplyse, hvilken skudepisode manden er mistænkt for.
- Det eneste vi kan sige, er, at manden er mistænkt for mordforsøg med skud. Det drejer sig som en hændelse den 20. oktober, hvor personer blev skadet. Jeg kan ikke sige mere, siger politiinspektør Lars Mahler i Malmø til TT.
Han henviser til et pressemøde, som politiet i Malmø afholder torsdag klokken 10.15.
Der er op mod en halv snes gange blevet affyret skud mod personer med indvandrerbaggrund i Malmø og politiet har i længere tid optrappet patruljeringerne i de indvandrertunge bydele i Malmø.
Kriminaltekniske undersøgelser viser, at flere af skuddene i Malmø i det seneste år er affyret fra samme våben, en storkalibret pistol eller revolver.
Ifølge svenske medier knytter de tekniske beviser den samme gerningsmand til mindst fem af 15 uforklarlige skudepisoder.
/ritzau/TT
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker