En 60-årig svensk mand er blevet anholdt, da politiet mistænker ham for at stå bag tredobbelt drab i den østsvenske by Härnösand.
Ved 18-tiden tirsdag alarmerede en anonym person myndighederne om, at tre personer - to teenagesøskende og en mand - lå livløse i et hus i det centrale Härnösand.
Det stod hurtigt klart, at de tre personer var døde og havde været udsat for vold.
- Vi kan endnu ikke sige, hvordan de døde, men alt tyder på, at de døde lige inden, der blev slået alarm, siger Hans Björner, talsmand ved politiet i Västernorrland.
Politiet arbejder i øjeblikket på at fastslå den døde mands identitet.
- Jeg ved ikke, hvor længe det kommer til at tage, siger Hans Björner.
Hverken de tre ofre eller den 60-årige mand, der er mistænkt for drabene, er kendt af politiet. Anholdelsen af den mulige gerningsmand var ganske udramatisk, fortæller politiets talsmand.
- Egentlig skete anholdelsen helt udramatisk i nærheden af det hus, hvor ligene blev fundet. Vi kan endnu ikke sige, hvilken kobling der er mellem afdøde og anholdte. Vi har endnu ikke afhørt manden, der er mistænkt for at have myrdet de tre personer, siger Hans Björner.
I øjeblikket arbejder politiets teknikere på at finde spor på gerningsstedet og politiet afhører naboer i kvarteret, hvor de tre lig blev fundet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker