Mand bragede bil ind i moské i Frankrig
En Renault Clio er kørt ind i en moské ved byen Lille. Fransk politi er i højt beredskab efter flere angreb.
Fransk politi er søndag på jagt efter en mand, der kørte sin bil ind i hoveddøren til en moské i en forstad til byen Lille i det nordlige Frankrig.
Ingen kom til skade ved episoden, der fandt sted omkring midnat natten til søndag, oplyser en kilde i politiet.
- Bilen brød igennem dørene i al-Wifaq-moskéen, siger den unavngivne politikilde til nyhedsbureauet Reuters.
Bilen, en blå Renault Clio, kørte helt ind i moskéen, skriver regionalavisen La Voix du Nord.
En embedsmand fra det lokale bystyre i forstaden Mons-en-Baroeul, hvor moskéen ligger, siger, at der ikke umiddelbart er tegn på, at der lå et racistisk motiv bag.
Frankrig er stadig i højt beredskab efter en række angreb, som islamister stod bag. Blandt andet det meget voldsomme og koordinerede angreb i hovedstaden i Paris i november 2015, hvor i alt 137 mennesker blev dræbt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned