Skyderiet har chokeret byen, hvor der i år nu er begået lige så mange drab som i fjor.
Manden, der er identificeret som Ian Stawicki, dukkede pludselig op på en kaffebar kort før middagstid tæt ved Seattle Universitet, hvor han skød og ramte fem personer. To døde på stedet.
En time senere skød og dræbte han en kvinde i byens centrum, inden han flygtede i en bil.
Den blev senere fundet et stykke fra centrum, hvor politiet opdagede ham. Her åbnede han igen ild og ramte en person, inden han begik selvmord, da en politibil kørte hen mod ham.
- Manden menes at have dræbt fire personer på to lokaliteter i Seattle, inden han skød sig selv i hovedet, siger en talsmand for politiet.
Motivet for drabene er ikke kendt. Men drabsmanden bror siger, at hans nu døde bror var psykisk syg.
- Det er ikke en overraskelse, hvad der er sket. Intet godt sker med så meget vreden inden i, siger broderen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker