Mand dræbt af skud i den svenske by Norrköping
En mand i 40-årsalderen blev torsdag aften ramt af skud foran en restaurant i Norrköping.
En mand i 40-årsalderen er blevet dræbt af skud i den svenske by Norrköping.
Politiet modtog en anmeldelse om et skyderi kort efter klokken 23 torsdag aften.
En patrulje fandt manden liggende hårdt såret foran en fast food-restaurant. Han blev bragt til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.
Der befandt sig ifølge politiet flere personer nær restauranten, som overværede hændelsen.
Kort tid efter skudepisoden fik politiet en anmeldelse om en bil, der stod i brand i Åby, der ligger uden for Norrköping.
Politiet vil ikke afvise, at der kan være en sammenhæng mellem de to sager.
Natten til fredag er ingen personer blevet anholdt, og teknikere arbejder stadig på stedet, hvor manden blev fundet. Han er i forvejen kendt af politiet og er dømt flere gange for kriminalitet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker