Redningsfolk i Italien har reddet endnu en overlevende fra det forliste krydstogtskib Costa Concordia, der ligger på siden ved øen Giglio.
Det italienske nyhedsbureau Ansa skriver, at den reddede person er en mand, som hedder Marrico Giampetroni.
Hans tilstand blev umiddelbart oplyst at være god, men nogle timer senere citerede Reuters redningsfolk for at sige, at manden er såret.
Der er, skriver Reuters, tale om en ledende stenart, der har brækket et ben.
Redningsfolkene lokaliserede ham ifølge Ansa efter at have hørt bankelyde fra et delvist oversvømmet område på skibet.
Men Reuters skriver, at han blev lokaliseret, fordi han skreg.
Giampetroni er den tredje person, der er reddet fra krydstogtskibet.
Tidligere har redningsfolk fået et sydkoreansk par ud af det forliste skib, som forulykkede fredag aften.
Parret var på bryllupsrejse.
Skibet stødte angiveligt på et undergrundsskær og en sandbanke, hvorefter det fik slagside og lagde sig på den ene siden nær Giglio.
Det har en lang flænge i den ene side af skroget.
Der var over 4000 mennesker om bord, passagerer og besætningsmedlemmer.
Blandt passagererne var fire danskere, der blev evakueret.
Myndighederne har stadig ikke lokaliseret alle, som var om bord.
Lokalmyndighederne på Giglio siger ifølge AFP, at antallet af savnede er 17.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker