Mand gemte sin døde mor i en dybfryser for at få hendes pension
Den døde mor blev fundet i en dybfryser af politiet i byen Sarroch under en ransagning. Naboer var begyndt at undre sig over, hvad der var blevet af hende. Foto: Alessandro Fucarini/Ritzau Scanpix
Under ransagning af hus fandt italiensk politi mor i fryser. 54-årig søn gemte hende for at få hendes pension.
En 54-årig mand fra Sardinien har gemt sin afdøde mor i en dybfryser i flere år, så han kunne hæve hendes pension, oplyser de italienske myndigheder.
Den døde 78-årige mor blev fundet af politiet under en ransagning, efter naboer var begyndt at undre sig over, hvad der var blevet af hende.
Her fandt man dybfryseren i stueetagen.
Sønnen, der er fra byen Sarroch, står nu over for alvorlige anklager. Blandt andet for svindel og for ulovligt at gemme et lig.
De første undersøgelser viser, at den 54-årige tjente adskillige tusind euro på sin døde mor.
Hun skønnes at være død for cirka to år siden under coronapandemien. Men hun er formentlig død af naturlige årsager.
En obduktion skal nu fastslå, hvad der var dødsårsagen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker