- En person, iklædt en uniform fra Afghanistans Nationale Hær vendte sit våben mod soldater fra koalitionsstyrkerne i det sydlige Afghanistan sent onsdag, oplyser Natos internationale sikkerhedsstyrke, ISAF.
- Manden, der åbnede ild, blev dræbt, da koalitionsstyrkerne besvarede ilden, hedder det i en erklæring fra Isaf, der ikke vil opgive den faldne soldats identitet.
Hærens Operative Kommando oplyser, at der ikke er tale om en dansk soldat.
En amerikansk forsvarskilde, der ønsker at være anonym ifølge nyhedsbureauet AFP, siger, at der er tale om en amerikansk soldat. Han ville ikke komme ind på nærmere detaljer om soldaten, der blev dræbt i den sydlige Kandahar-provins
Skyderiet er det seneste i en række lignende episoder, hvor afghanske soldater har rettet deres våben mod de Nato-styrker, der hjælper Afghanistans regering med at bekæmpe det oprør, der ledes af militante talibanere.
Isaf, som træner afghanere til at overtage ansvaret for sikkerheden i hele landet inden slutningen af 2014, når de udenlandske styrker trækker sig ud, siger, at drabene påvirker gejsten negativt blandt koalitionens soldater.
- Selv om antallet af hændelser er relativt få, så er vi helt på det rene med alvorligheden af, hvordan de påvirker moralen, sagde den tyske brigadegeneral Carsten Jacobson, der er Isaf-talsmand, i Kabul tidligere på måneden.
Nogle af angrebene hævder Taliban at stå bag. Oprørerbevægelsen siger, at den har infiltreret den afghanske hær, men mange af angrebene tilskrives kulturelle forskelle og modsætninger mellem de allierede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde