Mand i Skåne stjal millioner fra parkometre
En chef for vagt- og sikkerhedsfirma i Skåne er blevet anholdt og mistænkes for at have stjålet op mod fem millioner kroner til sig selv og sin kone fra parkometre.
Parret blev anholdt for nogle dage siden, men er på fri fod, da manden har tilstået forbrydelsen. En tredje person er også mistænkt i sagen.
Ifølge netavisen Skånskan.se var en af mandens arbejdsopgaver at tømme parkeringsautomater. Efter tømningerne skulle han køre pengene til en pengecentral, hvor de skulle tælles og fordeles til de respektive kunder.
Manden mistænkes for at have haft en aftale med pengecentralen, hvor nogen har overført varierende beløb til hans konto hver måned - dog højest 40.000 kroner.
I alt skulle han have modtaget over fem millioner svenske kroner siden sommeren 2010.
Kvinden har forklaret politiet, at hendes mand stod for alt økonomisk, og at han havde fortalt hende, at han havde tjent penge på aktier.
- Hvorfor skulle jeg mistro min mand? Det har jeg ikke haft nogen grund til, siger kvinden, som også arbejdede i sikkerhedsfirmaet, hvor hun havde administrative opgaver.
Hun er mistænkt for at være direkte indblandet i sagen.
Ifølge Skånskan.se levede parret et luksusliv og tog blandt andet på ferier, hvor de betalte 20.000 kroner for en enkelt overnatning.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker